BFGoodrich Take Control

Det er de observationer og målinger, som foretages på specialetaperne tirsdage og onsdage før rallyet. Tidligere var rekognoscering uindskrænket. I dag er den begrænset til 2 gennemkørsler ved lav hastighed pr. etape, kontrolleret via GPS.

Det er sikkerhedsbiler, som kører rallyets rute før konkurrencedeltagerne. Deres opgave er at advare publikum om de første konkurrerende bilers snarlige ankomst. Disse "forløberbiler" har numrene 000, 00 og 0 på dørene. De kører forbi mellem ½ time og 5 minutter før den første deltager i løbet.

Det er en korttidsetape, som køres i en by eller på et stadion. Det er en "opvisningsetape" beregnet til at tiltrække folk, som er mindre fortrolige med denne sportsgren. Bilerne kører om kap parvis på to parallelle baner. De opnåede tider tæller med i den samlede klassificering.

Inden for rally er serviceområdet nervecentrum, ligesom pitstop er det på væddeløbsbaner. Det er det sted, hvor alle team, autocampere, supportbiler, teknikere osv. samles.

Serviceområdet er det eneste sted, hvor mekanikerne har tilladelse til at arbejde på bilen. Hvert mandskab besøger serviceområdet gennemsnitlig tre eller fire gange om dagen. Hvert serviceområde består af mekanikere og ingeniører. Tiden for et pitstop varierer fra 10 til 30 minutter, hvilket normalt er tid nok til at skifte gearkasse, bremser, hjulophæng, dæk osv. Hvis reparationen varer længere end den tildelte tid, straffes teamet.

Serviceområdet er også det eneste sted, hvor bilerne kan få nye dæk monteret. I serviceområdet vælges dæk til etaper, der ligger mange kilometer væk og skal køres mange timer senere. Ændringer i vejret skal derfor vurderes på forhånd.

Under tidsetaperne læser co-piloten de notater, han har taget under rekognosceringen. Han er også ansvarlig for tidtagning på forbindelsesetaperne og får logbogen "kontrolstemplet" ved hver kontrolpost. Hvis holdet mister logbogen, diskvalificeres det!

Køreskoler kan ikke uddanne en til professionel kører. De bedste af de nuværende rallykørere er alle gået samme vej: de startede bag rattet i "mindre" biler i regionale løb, før de kom ind i vigtigere mesterskaber og blev "spottet" af teamchefer.

Bilerne grupperes i forskellige kategorier afhængig af deres udstyr, motorstyrke osv. Der er fire hovedkategorier: WRC, S2000, Gruppe A og Gruppe N.

• “World Rally Car” - WRC-bil
Disse biler er prototyper udviklet af bilfabrikanter. Toliters motorer, 16 ventiler, turbo som producerer mere end 300 hestekræfter. De har firehjulstræk, sekventiel gearkasse, særlige støddæmpere, ekstra store bremser osv. Anslået pris: 1 million €. De deltager i verdensmesterskabet og accepteres i visse nationale mesterskaber.
Eksempler: Ford Focus, Citroën C4, Citroën Xsara, Subaru Impreza, Suzuki XR4 osv.

• S2000
Meget højtydende biler, men dog mindre højtudviklede (og mindre kostbare) end WRC-biler. De har toliters motorer med normal indsugning, der giver cirka 230 hestekræfter, med firehjulstræk og sekventiel gearkasse. Disse biler sælges som samlesæt (150.000-200.000€). De er dominerende ved IRC-mesterskabet. Eksempler: Peugeot 207, Abarth Grande Punto, VW Polo osv.

• Super 1600
Mere basale biler: 1600 cm3 motor, som udvikler cirka 200 hestekræfter, kun tohjulstræk, sekventiel gearkasse osv. Pris: omkring 100.000€. De findes inden for IRC og nationale mesterskaber. Eksempler: Citroën C2, Renault Clio, Suzuki Swift osv.

• Gruppe A
Biler specielt forberedt (motor, chassis) til konkurrencer, opdelt i forskellige klasser i henhold til motorkapacitet (A7, A6, A5 eller R1, R2 og R3 afhængig af forskrifterne). Nogle bilfabrikanter har udvalgt disse modeller til at være deres officielle adgang til sporten (f.eks. Honda i IRC, Renault i forskellige nationale mesterskaber osv.).

• Gruppe N
Næsten standardbiler. De eneste tilladte ændringer har med sikkerheden at gøre (forstærkningsskinner i taget, sikkerhedsseler osv.) og forstærkning af visse mekaniske dele (gear, ophæng osv.). Gruppe N-biler er opdelt i forskellige klasser afhængig af motorkapacitet (N4, N3 osv.). På nogle former for underlag kan de konkurrere med S2000-biler. Eksempler: Mitsubishi Lancer, Subaru Impreza osv.).

Midlertidig lejr hvor konkurrencedeltagere mødes ved etapens afslutning.

Mere eller mindre udtørret sø, ofte saltholdig, ser ud som en pløjet mark, som køretøjer synker ned i.

Vidstrakt område dækket af klitter.

Etape hvor det ikke er tilladt at udføre arbejde på konkurrencedeltagernes køretøjer umiddelbart før etapen.

Tørret mudder med konsistens som talkum. Meget blødt og pudderagtigt underlag, som køretøjer synker dybt ned i.

Satellitlokaliseringssystem, som gør det muligt at kende et steds præcise position.

Et sted i en flod, hvor det er muligt at vade tværs over.

Rute uden for markerede veje.

Begreb, som angiver, at co-piloten fuldstændig har mistet overblikket over i kørebogen.

Flodsenge i vandfattige områder, som kun er fulde af vand, når det regner.

Amatørkonkurrencedeltager, som deltager i offroad rally. Kommer helt sikkert på hårdt arbejde!

Kort etape før den officielle start på et offroad rally. Er ofte afgørende for deltagernes startrækkefølge.

Fladt, stenet område.

Dokument som udleveres til deltagerne af arrangørerne og som beskriver en ruten for en etape.

Advarselssystem udviklet som hjælp til biler og motorcykler ved overhaling. Systemet anbefales kraftigt til langdistancerally, fordi det har reduceret antallet af ulykker forårsaget af motorcyklister, som er på vej til at blive overhalet, der ikke hører, at bilen bag dem dytter. Derfor er de ikke opmærksomme på bilen bag dem. Ligeledes er en bil, som vil overhale i støvet fra en anden bil, ofte ikke synlig i spejlene. Det giver "kø", som kan vare længe, indtil nogen forsøger at overhale offroad ... hvilket nogle gange ender med en kolbøtte.